Opmuntr dit barn til kreativ leg
Kreative lege og aktiviteter hjælper dit barn til at tænke kritisk og løse problemer på nye måder. Når han eller hun selv finder løsninger på udfordringer, udvikles evnen til at tænke og angribe problemer fra forskellige vinkler.
Legetøj der udfordrer og motiverer
Legetøj hos Nordic Simply er designet, så det passer til dit barns alder. Udfordringerne barnet møder med legetøjet er altså alderssvarende. Det betyder at dit barn både bliver motiveret til at finde en løsning og samtidig oplever succes både af at være i processen og når det lykkes.
Kreativ leg nærer samtidig dit barns fantasi. Fantasi er fundament for innovation og selvstændig tænkning senere i livet. Fantasifuld leg, der hjælper dit barn med at udforske forskellige scenarier, kan altså forbedre hans eller hendes problemløsningsevner.
Giv dit barn hjælp til at udtrykke følelser
Kreativitet giver dit barn mulighed for at udtrykke tanker, følelser og ideer på måder, som måske ikke altid er mulige gennem ord alene.
Uanset om det er ved at tegne, designe, bage spille musik eller lave rollespil, giver det, at være kreativ, dit barn en mulighed for at få det, der foregår indeni, ud via leg.
Kreative projekter involverer også ofte det at dele sine ideer, arbejde sammen og forhandle. Det betyder, at dit barn via legen, samtidig lærer at samarbejde, indgå kompromiser og kommunikere.
Ha det sjovt, eksperimentér, prøv
Når dit barn engagerer sig i kreative aktiviteter stimulerer det forskellige områder af dit barns hjerne, hvilket understøtter kognitiv udvikling. Uanset om han eller hun bygger med blokke, maler et billede, fortæller en fantastisk historie eller noget helt andet.
Når dit barn skaber noget han eller hun er stolt af, øger det deres selvværd og selvtillid. Din opmuntring undervejs hjælper dit barn med at tro på sine evner.
Det handler ikke om resultatet men om processen. Ha det sjovt, eksperimentér, prøv. Opmuntr dit barn i processen: At bruge sin kreativitet til at skabe, går nemlig ikke altid glat men kræver ofte forsøg på forsøg, som dit barn lærer af.
Måske bliver det han eller hun havde tænkt at skabe til noget helt andet, og det er fantastisk.
Endelig er kreativ leg et fantastisk frirum fra en travl hverdag, som både børn og voksne har gavn af at træde ind i, udforske og bruge tid sammen om.
Oplev hele kollektionen af legetøj til kreativ leg hos Nordic Simply