Magiske Fabeløs

4: Saftige æbler

Af Rikke Raahauge

Sådan går Birk og Bella i et stykke tid. Når de bliver tørstige, snupper de en slurk frisk vand i Kringelåen, og af og til kommer de forbi en busk med bær, som Birk plukker. Bella får de fleste, men han tager også lidt til sig selv.
Bella begynder at sakke bagud nu. Der er stadig et stykke vej til æblelunden, så Birk finder på, at de skal løbe om kap træ for træ.
Den er Bella med på, og hendes små ben spurter derudad, imens Birk holder igen og lader hende vinde.

Bella er helt forpustet nu, og Birk bliver pludselig bekymret for, om de overhovedet kan nå ud til æblelunden, men i det samme kan han se, at åen nu slår et velkendt sving. Det betyder, at æblelunder er nær, og ganske rigtigt kort efter kan de skimte den.
Det hjælper på Bellas ben, de sætter farten et nøk opad igen, og endelig er de fremme.
”Wow” siger Bella og kigger opad.
”Sikke mange lækre æbler”.
Birk stiller sig på bagbenene, han kan nå mange af de æbler, der sidder øverst oppe, og som smager allerdejligst og saftigst. Han kaster dem ned til Bella, som, i stedet for selv at plukke, samler Birks æbler sammen i en bunke ovre ved et par krammetræer

Da Birk har plukket alle de bedste æbler, lægger de sig begge op ad et krammetræ og guffer løs af bunken.
Birk kaster et æble højt op i luften og griber det med gabet. Bella hviner af fryd.
”Igen Birk, igen" beder hun, og Birk gør det igen og igen.
Bella prøver også at kaste et æble op i luften og gribe det, men det store æble lander lige på næsen. Hun gisper og stopper straks med den leg.

Da bunken er tom, og Bella og Birks to-årige og 6-årige maver er fulde, lukker de øjnene og døser hen. De brummedrømmer begge to, imens solens stråler varmer dem så dejligt på pelsen.

”Av, av” er der pludselig en, der siger, og det pusler i buskene.
De vågner begge med et sæt. Bella putter sig ind til Birk.
”Hvem er det?” Gaber Birk.
”Det er bare mig”, hvisker stemmen.
Det pusler videre, og nede ved jorden kommer et pindsvin til syne.
Hvem er du?" Siger Birk.
”Aaav”, græder pindsvinet nu”
"Jeg hedder Pelle, jeg er blevet væk fra min mor, og jeg har så ondt i min mave"….

Read more

3: To på eventyr

Af Rikke Raahauge

I bjørnehulen er Bella for længst vågnet, hun står og hiver Birk i halen, for det er så kedeligt at være den eneste oppe:
”Birk, Biiirk”.
Birk løfter sløvt et øjenlåg og stikker sin lab ud for at give Bella et klem og trække hende ind til sig. Han er træt men han er også så glad for Bella, og han elsker, når han kan få lov til at nusse hende lidt.
Det varer dog ikke længe, før Bella igen keder sig og begynder at hive Birk i pelsen. Birk stikker i et højt brøl, og mor Barbara vågner med et sæt.

Sådan starter morgenen ofte i bjørnefamilien, og nu skal de tre i gang med dagen.
Birk planlægger, at han i dag vil tage på eventyr. For det er det bedste, han ved. Han vil følge Kringelåen. Han vil gå helt, til han når de store æbletræer, tage så mange han kan og lægge sig i skyggen og gumle hele æbler med skrog.

”Birk” brummer mor. ”Kan du tage Bella med ud at lege i dag, for jeg skal ordne lidt herhjemme?”

”Øv, tænker Birk”, for når mor spørger på den måde, er det slet ikke et spørgsmål. Måske må han nu undvære de saftige æbler, for Bella har kun korte ben og kan ikke gå så langt ad gangen. Han overvejer det.

Lidt efter, da de har spist deres morgenmad og leger udenfor, siger Birk:
”Bella; vil du med ud på et eventyr?”
”JAAAH”, siger Bella straks. Hendes øjne lyser op og bliver helt store.
”Hvad er det Birk? Hvor skal vi hen? Sig det nu.
”Det kommer an på, om du kan klare at gå langt, siger Birk.
”Det er faktisk kun for store bjørne som mig”.
”Det kan jeg godt Birk, se hvor hurtigt jeg løber, og jeg kan også snurre rundt og hoppe højt, se selv”.
”Ja ja Bella, men vi går med det samme så”

Birk siger til mor Barbara, at de går sig en lille tur, og så er de afsted.

Kringelåen, der snor sig igennem Fabeløs, er ikke mere end en meter bred, men den er så lang, så lang. Birk er endnu aldrig nået til enden af den, selvom han har været på virkelig mange eventyr og ofte har fulgt den.
”Hvor mon den ender?” tænker han.

Det er hyggeligt at gå med Bella lige i haserne. Hun følger godt med, selvom hun kun er to.

Read more

2: Lille og vågen

Af Rikke Raahauge

Fabeløs’ træer, holder på alle historier og hemmeligheder. De siger dem aldrig til nogen som helst.

De samler bare alle de historier og hemmeligheder, de hører,  sammen inde i deres stammer, og så løber de op og ned ad årerne på kryds og tværs og bliver blandet sammen med andre historier, som nogle gange er meget gamle, men som alligevel kan minde fuldstændig om historier fra i dag. 

Tænk! En masse de kunne fortælle de gode Krammetræer, hvis de gjorde det.

Men; Det gør de altså ikke.
De kan selvfølgelig også en hel del andre ting, men dem må du vente med at høre til en anden dag.

Sagde jeg før, at alle dyr, som trygt og godt i deres huler, reder og huller?
Det gjorde jeg vist. Men det er ikke helt rigtigt.

Rie Ræv har været vågen længe. Hun har haft mareridt. Igen. Men i nat har hun ikke vækket Rose og Roja, for hun gider ikke, at de tænker, at hun er en bangebuks og en småling. Tretrekvart er hun, og så er man ikke lille mere.

Det kunne ellers være SÅ dejligt at kravle ind og putte hos sine søstre. Men hun gør det ikke. Nej! I stedet ruller Rie sig en omgang, kniber øjnene sammen, stikker næsen helt ind i sin bløde buskede hale og spidser ører: Er der noget uhyggeligt udenfor hulen? Hun kan ikke høre noget. Sådan går sekunderne og minutterne og nu er det pludselig som om noget i stedet kilder i næseborene. På den gode måde. Den helt rigtige måde: 

PANDEKAGER! Rie eeelsker duften af fars pandekager. For så er det morgen og endnu bedre: Det er weekend, og det betyder masser af tid til leg, sjov og nye eventyr i Fabeløs sammen med Rose, Roja og far Rasmus selvfølgelig. Ååh så er det alligevel godt at være lillesøster, for så får man tit den sidste pandekage og Rie elsker bare søde sager. 

 

Read more

1: Krammetræer

Af Rikke Raahauge

I Fabeløs hersker ro og fred. Det er tidlig morgen. Krammetræerne sover. Det gør alle dyrebørn og deres voksne også

Alle ligger de trygt i deres huler, reder og huller og putter det sidste.

Snart rammer solens stråler nemlig Fabeløs. De går igennem trækronerne som lange guldpile, der lander i den bløde skovbund, og når det sker, vågner alle dyr til en ny vidunderlig dag. ⁠

Krammetræerne, sagde jeg før. Kender du dem?

Det gør du garanteret, men jeg fortæller lige om dem alligevel, for de vil så gerne fortælles om.

Krammetræerne er de store flotte og ældgamle stammer, du finder allerdybest inde i Fabeløs, som altid står klar med et kram og et knus, hvis man er ked af det, eller hvis de voksne er drønuretfærdige.

Så står de dér. Bundsolide og slår deres arme omkring dig. Det eneste du skal gøre, er at finde et godt træ, sætte dig op ad stammen og lukke øjnene, så kan du mærke, hvordan de gode krammearme holder dig helt tæt og roligt.

Nå ja det ved du selvfølgelig godt, men ved du så også, at Krammetræerne har ører?

Ja, ører! Hvis du kigger godt efter kan du måske se dem. De ligner slet ikke sådan nogle menneskeører med kringelkrog og øreflip, som du har, men de er der, og der er ikke to, men mange af dem, på hvert eneste træ. De sidder der rundtomkring og ser ud på deres helt egen måde. Bare se efter næste gang, du besøger Fabeløs.

Ørerne bruger de til at lytte til historier og fortællinger med.

De kan lide at lytte til alle slags historier, men de er allergladest for historier fra børn, og gerne fra det rigtige liv, altså noget, der er sket i virkeligheden. Sjove ting. Svære ting og så hemmeligheder. Nøøj hvor de elsker hemmeligheder.

Read more