På æblerov
Af Rikke Raahauge
KAPITEL 4
Sådan går Birk og Bella i et stykke tid. Når de bliver tørstige, snupper de en slurk frisk vand i Kringelåen, og af og til kommer de forbi en busk med bær, som Birk plukker. Bella får de fleste, men han tager også lidt til sig selv.
Bella begynder at sakke bagud nu. Der er stadig et stykke vej til æblelunden, så Birk finder på, at de skal løbe om kap træ for træ.
Den er Bella med på, og hendes små ben spurter derudad, imens Birk holder igen og lader hende vinde.
Bella er helt forpustet nu, og Birk bliver pludselig bekymret for, om de overhovedet kan nå ud til æblelunden, men i det samme kan han se, at åen nu slår et velkendt sving. Det betyder, at æblelunden er nær og ganske rigtigt, kort efter kan de skimte den.
Det hjælper på Bellas ben, de sætter farten et nøk opad igen, og endelig er de fremme.
”Wow” siger Bella og kigger opad.
”Sikke mange lækre æbler”.
Birk stiller sig på bagbenene, han kan nå mange af de æbler, der sidder øverst oppe, og som smager allerdejligst og saftigst. Han kaster dem ned til Bella, som, i stedet for selv at plukke, samler Birks æbler sammen i en bunke ovre ved et par krammetræer
Da Birk har plukket alle de bedste æbler, lægger de sig begge op ad et krammetræ og guffer løs af bunken.
Birk kaster et æble højt op i luften og griber det med gabet. Bella hviner af fryd.
”Igen Birk, igen" beder hun, og Birk gør det igen og igen.
Bella prøver også at kaste et æble op i luften og gribe det, men det store æble lander lige på næsen. Hun gisper og stopper straks med den leg.
Da bunken er tom, og Bella og Birks to-årige og seks-årige maver er fulde, lukker de øjnene og døser hen. De brummedrømmer begge to, imens solens stråler varmer dem så dejligt på pelsen.
”Av, av” er der pludselig en, der siger, og det pusler i buskene.
De vågner begge med et sæt. Bella putter sig ind til Birk.
”Hvem er det?” Gaber Birk.
”Det er bare mig”, hvisker stemmen.
Det pusler videre, og nede ved jorden kommer et pindsvin til syne.
Hvem er du?" Siger Birk.
”Aaav”, græder pindsvinet nu”
"Jeg hedder Pelle, jeg er blevet væk fra min mor, og jeg har så ondt i min mave"….
Følg med og se, hvad der videre sker, først skal du dog lige lære Pelle lidt at kende..