Magi på vejen


Af Rikke Raahauge

KAPITEL 9

Birk lunter afsted, ned langs Kringelåen. Undervejs finder han små stykker af rød fluesvamp, der er spyttet ud rundt omkring. Han følger stykkerne og løber nu på en bred sti.

Da Birk ankommer til et sted, hvor der står et stort træ, og hvor stien deler sig i to omkring træet, ved han ikke, hvilken vej, han skal tage:
Til den ene side snævrer stien ind og langt fremme bliver den til et græsareal.
Til den anden side fortsætter den brede sti med grus. Der er ingen at se nogen steder.
Han kan heller ikke se, hvor hver af stierne fører hen.

Selvom Birk altid tager på eventyr og ekspeditioner i Fabeløs, har han ikke været på det her sted før. Han går rundt om sig selv. Sætter sig på halen og stikker næsen i sky. Tænker.

Sådan går der et minuts tid. Birk spidser ører. Han kan høre noget, der knager…
Han ser frem for sig og opdager, at det store træ, foran ham, er et krammetræ.
Alt imens Birk har siddet med næsen i sky, har det strakt grenene ud, så de alle peger i retning af den smalle sti med græsareal.
Han ser på det store smukke træ og smiler.
”Tak”, siger han og spurter afsted ned mod det grønne græs.
Der går ikke længe, måske fem minutter, før han hører nogen, der kalder:
”PELLEEEE PELLEEEE”.
”Hej Pia”, siger Birk, da han når frem til to små pindsvin.
De bliver forskrækkede over den store bjørn, der pludselig dukker frem.
”Hej” siger mor Pia undrende.
”Jeg hedder Birk, og Pelle har bedt mig finde jer. Han ligger helt inde ved Æblelunden og har ondt i maven, fordi han har spist rød fluesvamp. Jeg er så glad for at jeg fandt jer”.
”Åååh stakkels Pelle, siger Pil”.
”Hvor er VI glade for at du fandt OS, siger mor Pia resolut.
”Vi havde aldrig gættet, at Pelle var gået så langt væk, lad os komme afsted med det samme”.
”Kom, hop op på mig og hold godt fast, så løber jeg jer derud, siger Birk.
Hurtigt kravler Pia og Pil op.
Og så løber Birk afsted, så hurtigt han kan, imens Pia holder fast i det ene øre og Pil i det andet øre. Birk løber så stærkt, at pindsvinene hænger vandret i luften.

De når frem til Æblelunden lige da solen forsvinder ned bag træerne.

Pelle er faldet i søvn og registrerer kun akkurat, at hans mor giver ham medicin. Et lille smil breder sig om Pelles mund. Mor er her, og som altid har hun lige det, man har brug for i en nødssituation, med i sin lille taske. Han ved, at han er i sikkerhed.

Lidt efter lidt kommer Pelle helt til sig selv, og da han ser, at han er omringet af mor Pia, søster Pil, Birk og den lille bjørn Bella, bliver han så glad.
”MOR” græder han, og kaster sig om halsen på Pia.
”Du fandt min mor!”, Pelle ser på Birk.
”Tusind, tusind tak, hvordan gjorde du det?”.
”Først fulgte jeg efter alle de små klatter af rød fluesvamp, du havde spyttet ud”, griner Birk.
”Og så…”
”Pelle og Birk, vi skal se at komme hjemad, inden der bliver kulsort herinde”, afbryder Pia.
”Men vil du komme over til os en anden dag, Birk, og fortælle hele historien?
Det vil Birk gerne. De fem begiver sig afsted mod pindsvineboet, igen hænger Pia og Pil i hver sit bjørneøre, denne gang mere lodret, imens Pelle holder godt fast i halen. Lille Bella lunter roligt efter, træt og mat efter en lang dag i Æblelunden. Hun er også vældig glad for at se Birk igen. Hun var så bange for, at Birk ikke kom tilbage, at hun helt glemte at lave ballade.
Da de når pindsvineboet, aftaler Pelle og Birk, at de skal ses dagen efter. De siger farvel og Birk og Bella skynder sig afsted hjem til mor Barbara i bjørnehulen.

Se sådan startede det helt specielle venskab imellem Pelle Pindsvin og Bjørnen Birk. Du kan møde dem begge i vores kollektion - blandt andet på vores personlige børneplakater.

Rikke Raahauge

Leave a comment

Please note: comments must be approved before they are published.