SÅDAN INDRETTER DU EN SKØN PUSLEPLADS
Hvad skal man have på puslebordet? Hvad skal du bruge af tilbehør? Hvordan gør du puslebordet sikkert? Se 10 tips her
1) Vælg placering af din pusleplads
Find et godt sted til dit puslebord, hvor du har GOD PLADS. Sørg for at puslepladsen er stabil og solid med en god arbejdshøjde. Så hvor højt skal puslebordet være. Det afhænger af din højde. Hvad er en god arbejdshøjde for dig? Gå efter det.
Skal baby ligge med SIDEN til eller med benene mod dig?
Jeg valgte at mine piger lå med benene MOD MOR og far, da jeg syntes, det gav en dejlig ØJENKONTAKT.
Lidt senere gave det også nogle gode SPARK i mellemgulvet :-)
2) Vælg en god puslepude
Der findes SÅ mange smukke puslepuder. Jeg anbefaler at vælge en UDEN KEMI – gerne GOTS certificeret eller svanemærket, da din baby ligger på den med BAR HUD.
Vælg gerne en puslepude, hvor siderne er højere end midten, så dit barn ikke så nemt TRILLER og med vandafvisende betræk, du kan putte i vaskemaskinen.
TIP: Læg en stofble under babys numse, den er let at smide i maskinen og skifte. Se vores 100% økologiske stofbleer her
3) Brug kemifri produkter til baby
Babys immunforsvar er endnu ikke færdigudviklet og babyhud er mere SÅRBAR end voksenhud. Mit råd er at se efter SVANEMÆRKET og allergimærket til babyplejeprodukter, vådservietter og skumklude. De er FRI for parfume, parabener, MI og unødig kemi.
Vær OPMÆRKSOM på, at selvom et produkt er økologisk, kan der godt være parfume i.
4) Valg af legetøj & tilbehør på puslebordet
Ved puslepladsen får du brug for bleer, vådservietter, rene klude eller skumklude, diverse CREMER, såsom zinksalve, baby lotion, babyolie og hvad du ellers ønsker at bruge samt D-dråber, termometer, blespand, rene bodyer, stofbleer, sut og legetøj.
5) Brug puslekurve til opbevaring
Ha alt det, du skal bruge til pusletid, KLAR og inden for rækkevidde. NEMT, når du opbevarer dine pusleting i puslekurve.
De gør det let at holde orden, og giver OVERBLIK samtidig får du en SMUK og overskuelig pusleplads. Se puslekurve og flere produkter til puslepladsen her. Og tip 6 til 10 i bunden.
6) Undgå faldulykker fra puslepladsen
VIDSTE DU, at faldulykker, såsom fald fra puslebordet er blandt de fem hyppigste ulykker i hjemmet?
Inden du får set dig om, kan dit barn RULLE.
Ha altid den ene HÅND på dit barn, når du rækker ud efter noget med den anden og forlad aldrig dit barn på puslebordet – UANSET alder.
7) Disse ting skal du IKKE have på puslebordet
Neglesaks og neglefil er gode at have i nærheden af puslebordet, sørg dog for, at de er GEMT VÆK i en æske med låg eller lignende.
Undgå helt skarpe genstande ved puslebordet, som små PILFINGRE kan få fat i.
8) Sørg for god hygiejne ved puslepladsen
Har du ikke vandhane ved puslepladsen kan et vandfad eller en termokande med LUNKENT vand bruges. Sørg for at have bleposer ved hånden, og når bleen er kommet ned i posen, opbevar den utilgængeligt for BARNET i en blespand med børnelås eller udenfor.
9) Pusletid er jeres særlige tid
I tilbringer mange, MANGE timer ved puslepladsen. Gør det til et hyggeligt og SÆRLIGT sted for jer.
Ha en radio stående, hæng en uro, et spejl eller fine billeder op, som baby kan KIGGE på.
Ha også gerne en bidering eller legetøj baby kan røre ved, holde i og putte i munden, når I skifter.
10) Tid til nærvær, når du pusler baby
Puslepladsen er JERES STED. Nus babys hud. SNAK eller syng, når du skifter ble eller pusler din elskling i et lunt babyhåndklæde efter badet. At høre mors og fars stemme er SKØNT også for din helt nyfødte baby,
Mundprutter på MAVEN er et hit herhjemme. I finder jeres rutiner.
Jeg ønsker dig masser af gode stunder sammen med DIN BABY.
Har du brug for produkter til puslepladsen find dem her: