
Legetøj 2-3 årig
Tumling og barn - nu er der fart på din elskling.
Vores legetøj engagerer og passer til det nuværende udviklingstrin. Gå på opdagelse i tilbehør og legetøj til dit barn på 2-3 år.
Produkter kommer snart
Godt legetøj til barn på 2-3 år
Her får du et overblik over legetøj der er alderssvarende og godt til barnet på 2-3 år.
Først og fremmest skal legetøj være sikkert. Legetøj hos Nordic Simply er CE-mærket og mærket, så du kan se, hvilken alder det passer til. Især små dele er farlige for børn under 3 år. Dem skal du undgå.
10 tips til legetøj til din 2-3 årige
Klodser: Byggeklodser og blokke i forskellige størrelser og former hjælper dit 2-3 årige barn med at udvikle finmotorik, rumfornemmelse og kreativitet. Sæt med store klodser, der er lette at gribe om er gode at begynde med.
Puslespil: Enkle puslespil med store brikker og motiver er gode til problemløsning og hånd-øje-koordination. Samtidig kan I sammen tale om, hvad i ser af dyr og motiver på puslespillet. Hos Nordic Simply har vi mange flotte spil - herunder vendespil, de er også sjove for det lille barn at lege med og udfordrer samtidig hukommelse og koncentration.
KREA og sanselegetøj: Farveblyanter, vaskbare tuscher og store, tykke malerpensler og stempler er fremragende til kreativitet og finmotorik. Sørg for masser af papir til at tegne og farvelægge.
Stable & sorteringslegetøj: Sorteringslegetøj hjælper dit barn med kognitiv udvikling og problemløsning, Det kan være puttekasser, regnbuer, legetøj i forskellige størrelser og meget andet. Stableklodser eller kopper fremmer hånd-øje-koordination og rumfornemmelse, når dit barn lærer først at stable og siden i rækkefølge.
Badelegetøj: Kan gøre tiden i vand til et sand magi. Sjovt og sikkert badelegetøj der kan bruges til plask, leg og eventyr i vand, øger dit barns fornemmelse for vand og kan medvirke til tryghed ved det våde element. Tag jer god tid og skab en hyggestund ved badekarret. Sørg i øvrigt for et dejligt håndklæde bagefter, som du kan kramme og putte dit barn i, så I fuldender jeres badetid.
Lade-som-om- legetøj:
Legetøj, der afspejler ting og situationer fra det virkelige liv, er et hit for barnet på 2-3 år. Eksempelvis lægesæt, tandlægesæt, værktøjssæt og makeup-sæt. Det inspirerer til fantasifuld leg og hjælper dit barn med at efterligne aktiviteter fra det virkelige liv.
Udklædningstøj og kostumer: At tage en hat, krone, kappe , klap for øjet eller noget helt andet på og træde ind og ud ad roller, giver dit barn mulighed for at "forsvinde" i fantasifulde rollelege. Tag på eventyr i en fortryllende verden i vores kollektion til rolleleg og udklædning.
Dukker og bamser: Ligesom udklædningstøj og rollespil, fremmer dukker og bamser rollelege men også historiefortælling og omsorg.
Du vil her pludselig kunne genkende dine egne ord og vendinger, når de bliver sagt af dit barn i legen.
Musikinstrumenter: Simple instrumenter som trommer, tamburiner, xylofoner og shakers motiverer til forståelse for musik og rytme, og så er de bare sjove, fordi de giver lyd og larmer så dejligt. Se vores musikinstrumenter til børn her.
Bøger: En flot bog med farverige billeder og enkle historier er god til sprogudvikling og nærvær. En god godnatbog kan du læse og kigge i sammmen med dit barn igen og igen og den bliver faktisk kun bedre for dit barn jo flere gange I læser og peger i den, fordi genkendelsens glæde på hver enkelt side, er helt fantastisk for dit barn. Så selvom du måske synes, at det må være kedeligt med én og samme bog aften efter aften, er det slet ikke sikkert det samme gør sig gældende for dit barn.
Hold i øvrigt altid øje med dit lille barn under leg og opmuntr ham eller hende til at udforske, lære og have det sjovt. Se al vores legetøj til 2-3 årig her
Eventyrlige hilsner fra
Rikke