Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

UDLØBER: Skal du nå et kup?
FRI FRAGT OVER 699-,

Magiske Fabeløs

Magi på vejen


Af Rikke Raahauge

KAPITEL 9

Birk lunter afsted, ned langs Kringelåen. Undervejs finder han små stykker af rød fluesvamp, der er spyttet ud rundt omkring. Han følger stykkerne og løber nu på en bred sti.

Da Birk ankommer til et sted, hvor der står et stort træ, og hvor stien deler sig i to omkring træet, ved han ikke, hvilken vej, han skal tage:
Til den ene side snævrer stien ind og langt fremme bliver den til et græsareal.
Til den anden side fortsætter den brede sti med grus. Der er ingen at se nogen steder.
Han kan heller ikke se, hvor hver af stierne fører hen.

Selvom Birk altid tager på eventyr og ekspeditioner i Fabeløs, har han ikke været på det her sted før. Han går rundt om sig selv. Sætter sig på halen og stikker næsen i sky. Tænker.

Sådan går der et minuts tid. Birk spidser ører. Han kan høre noget, der knager…
Han ser frem for sig og opdager, at det store træ, foran ham, er et krammetræ.
Alt imens Birk har siddet med næsen i sky, har det strakt grenene ud, så de alle peger i retning af den smalle sti med græsareal.
Han ser på det store smukke træ og smiler.
”Tak”, siger han og spurter afsted ned mod det grønne græs.
Der går ikke længe, måske fem minutter, før han hører nogen, der kalder:
”PELLEEEE PELLEEEE”.
”Hej Pia”, siger Birk, da han når frem til to små pindsvin.
De bliver forskrækkede over den store bjørn, der pludselig dukker frem.
”Hej” siger mor Pia undrende.
”Jeg hedder Birk, og Pelle har bedt mig finde jer. Han ligger helt inde ved Æblelunden og har ondt i maven, fordi han har spist rød fluesvamp. Jeg er så glad for at jeg fandt jer”.
”Åååh stakkels Pelle, siger Pil”.
”Hvor er VI glade for at du fandt OS, siger mor Pia resolut.
”Vi havde aldrig gættet, at Pelle var gået så langt væk, lad os komme afsted med det samme”.
”Kom, hop op på mig og hold godt fast, så løber jeg jer derud, siger Birk.
Hurtigt kravler Pia og Pil op.
Og så løber Birk afsted, så hurtigt han kan, imens Pia holder fast i det ene øre og Pil i det andet øre. Birk løber så stærkt, at pindsvinene hænger vandret i luften.

De når frem til Æblelunden lige da solen forsvinder ned bag træerne.

Pelle er faldet i søvn og registrerer kun akkurat, at hans mor giver ham medicin. Et lille smil breder sig om Pelles mund. Mor er her, og som altid har hun lige det, man har brug for i en nødssituation, med i sin lille taske. Han ved, at han er i sikkerhed.

Lidt efter lidt kommer Pelle helt til sig selv, og da han ser, at han er omringet af mor Pia, søster Pil, Birk og den lille bjørn Bella, bliver han så glad.
”MOR” græder han, og kaster sig om halsen på Pia.
”Du fandt min mor!”, Pelle ser på Birk.
”Tusind, tusind tak, hvordan gjorde du det?”.
”Først fulgte jeg efter alle de små klatter af rød fluesvamp, du havde spyttet ud”, griner Birk.
”Og så…”
”Pelle og Birk, vi skal se at komme hjemad, inden der bliver kulsort herinde”, afbryder Pia.
”Men vil du komme over til os en anden dag, Birk, og fortælle hele historien?
Det vil Birk gerne. De fem begiver sig afsted mod pindsvineboet, igen hænger Pia og Pil i hver sit bjørneøre, denne gang mere lodret, imens Pelle holder godt fast i halen. Lille Bella lunter roligt efter, træt og mat efter en lang dag i Æblelunden. Hun er også vældig glad for at se Birk igen. Hun var så bange for, at Birk ikke kom tilbage, at hun helt glemte at lave ballade.
Da de når pindsvineboet, aftaler Pelle og Birk, at de skal ses dagen efter. De siger farvel og Birk og Bella skynder sig afsted hjem til mor Barbara i bjørnehulen.

Se sådan startede det helt specielle venskab imellem Pelle Pindsvin og Bjørnen Birk. Du kan møde dem begge i vores kollektion - blandt andet på vores personlige børneplakater.

Rikke Raahauge
Læs mere

Væk i Fabeløs

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 8 

Et andet sted i Fabeløs har Pia og Pil samlet en masse lækre svampe og skal til at gå hjemad. Men nu opdager de, at Pelle er væk. De har haft så travlt med at se ned i skovbunden, at de ikke har bemærket, at Pelle mangler. Før nu.
Pia undrer sig, da Pelle normalt trisser lige i haserne på enten hende eller storesøster Pil.

De kalder:
”Pelle. Pelle. PEELLEEE…”.

Intet svar. Bare fuglenes kvidren og vinden, der suser i træerne.

De kalder endnu højere:
Mors stemme knækker.
”Er du bange mor” spørger Pil.
”Jeg er bare lidt bekymret min skat, beroliger Pia.

Men det hjælper ikke. Hverken Pil eller Pia kan slappe af, når Pelle ikke er med dem.
Mor Pia mærker, hvordan blodet suser rundt i årerne og hjertet hamrer.

Samtidigt smider de begge kurve i skovbunden og spæner ind i skoven. Det er ved at blive tusmørke, og deres bittesmå ben bevæger sig som trommestikker.

Pludselig, at de kan høre nogen kalde. De standser og spidser ører.
En barnestemme. Men ikke Pelles. Den er langt dybere.

Læs hvordan det videre går søde Pelle og resten af pindsvinefamilien i næste kapitel. Kan du lide at læse med?

Rikke Raahauge
Læs mere

Vil du hjælpe mig?

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 7

Kan du huske, da Birk og lillesøster Bella var ude at plukke æbler? Bagefter tog de sig et hvil. Her er, hvad der videre skete:  

Pludselig bliver Birk og Bella afbrudt i deres drømme. De hører en puslen:

”Hvem er det?” Gaber Birk.
”Det er bare mig”, hvisker stemmen.
Det pusler videre, og nede ved jorden kommer et pindsvin til syne.
"Hvad hedder du? siger Birk
”Aaav” pindsvinet græder nu”
”Jeg hedder Pelle, jeg er blevet væk fra min mor, og jeg har så ondt i min mave”
Birk, der ikke kan lide, når nogen er ked af det, stikker snuden hen til Pelle.
Pelle kaster op og ruller sig i græsset.
”Hvad er der sket?” Vil Birk vide.
”Jamen jeg var ude at gå med min mor og lillesøster. Vi plukkede svampe til aftensmaden, men så pludselig blev jeg væk, og nu er det som om at jeg er helt svimmel”.
”Det lyder ikke så godt. Du har ikke spist nogle af de røde svampe med hvide pletter, der står her vel?”, brummer Birk.
”Øøøh jo, svarer Pelle.
”For jeg var megasulten, jeg har slet ikke fået noget mad, og de så så gode og flotte ud.
”Pelle det er rød fluesvamp! Dem må man slet ikke spise, det er derfor du har ondt i maven, forklarer Birk.
”Åååh nej altså, vil du så ikke nok hjælpe mig med at finde min mor, jeg kan ikke gå mere”, græder Pelle”
”Jo, det kan du tro, jeg vil, siger Birk.
”Hvad hedder din mor?”
”Pia”, svarer Pelle.
Birk beder Bella vente sammen med Pelle og lunter afsted i rask tempo...

Rikke Raahauge
Læs mere

Den bedste ven

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 6

Alt imens Pia og Pil forsøger at overtale Pelle til at tage med ud at lege, banker det på døren. ⁠

Derude foran pindsvineboet står Birk.
"Hej Pelle, hvor bliver du af? Jeg har ventet og ventet på dig nede i lysningen. Skal vi ikke lege?"⁠

Birk er Pelles allerbedste ven. Han får altid Pelle i godt humør, og Pelle tør altid lidt ekstra, når Birk er der.⁠
⁠Pelle lyser op i et stort smil. Maven gør slet ikke mærkeligt mere. ⁠
"Jo selvfølgelig, jeg var også på vej, svarer Pelle og skynder sig ud til Birk. ⁠
"Hov Pelle; du skal lige have din madpakke med", siger Pia, imens hun blinker til Pil. ⁠

Og sådan sker det, at hele pindsvinefamilien alligevel kommer afsted den dag 
Birk lunter afsted og Pelle løber slalom bagefter for ikke at dumpe ned i de store fodspor. Bagefter går Pia og Pil. ⁠

Da de når til lysningen, stryger Pil ind i legen med de andre børn, imens Birk og Pelle går på blåbærjagt og bagefter leger bare de to. ⁠

Alle har de en eventyrlig dag.⁠

Næste gang, vil jeg fortælle dig historien om, hvordan det gik til, at en stor lun bjørn på seks og et lille stille pindsvin på fem blev allerbedste venner. ⁠

Rikke Raahauge
Læs mere

Pelle Pindsvin

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 5

I dag skal alle dyrene fra Fabeløs mødes inde i den store lysning og lege. De er allerede på vej allesammen. ⁠

Eller det vil sige, alle, undtagen Pelle og Pil.
Pil på seks tripper utålmodigt hjemme i pindsvineboet. Hun er klar. Har været det længe.⁠
Men femårige Pelle er ikke klar. Han mærker hvordan maven gør underligt, som om den snurrer rundt. ⁠

Pelle elsker at sidde og tegne og male. Han er også super sej til tal allerede. Men han er ikke til mange mennesker, så når han skal ud at lege, foretrækker han, at det kun er med hans bedste ven.⁠

Mor Pia har pakket alle hans yndlingsting i madpakken. Hun forsøger at overtale ham. Han kan se på hendes øjne, at hun er bekymret. Men maven driller og tårerne står lige omme bag øjnene. ⁠

Pil tager Pelle i hånden og siger, det bliver sjovt. Hun vil afsted nu. Men Pelle kan ikke røre sig.⁠..

Kender du det? Hvordan hjælper du dit barn, når det er svært at komme afsted?


Rikke Raahauge
Læs mere

På æblerov

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 4

Sådan går Birk og Bella i et stykke tid. Når de bliver tørstige, snupper de en slurk frisk vand i Kringelåen, og af og til kommer de forbi en busk med bær, som Birk plukker. Bella får de fleste, men han tager også lidt til sig selv.
Bella begynder at sakke bagud nu. Der er stadig et stykke vej til æblelunden, så Birk finder på, at de skal løbe om kap træ for træ.
Den er Bella med på, og hendes små ben spurter derudad, imens Birk holder igen og lader hende vinde.

Bella er helt forpustet nu, og Birk bliver pludselig bekymret for, om de overhovedet kan nå ud til æblelunden, men i det samme kan han se, at åen nu slår et velkendt sving. Det betyder, at æblelunden er nær og ganske rigtigt, kort efter kan de skimte den.
Det hjælper på Bellas ben, de sætter farten et nøk opad igen, og endelig er de fremme.
”Wow” siger Bella og kigger opad.
”Sikke mange lækre æbler”.
Birk stiller sig på bagbenene, han kan nå mange af de æbler, der sidder øverst oppe, og som smager allerdejligst og saftigst. Han kaster dem ned til Bella, som, i stedet for selv at plukke, samler Birks æbler sammen i en bunke ovre ved et par krammetræer

Da Birk har plukket alle de bedste æbler, lægger de sig begge op ad et krammetræ og guffer løs af bunken.
Birk kaster et æble højt op i luften og griber det med gabet. Bella hviner af fryd.
”Igen Birk, igen" beder hun, og Birk gør det igen og igen.
Bella prøver også at kaste et æble op i luften og gribe det, men det store æble lander lige på næsen. Hun gisper og stopper straks med den leg.

Da bunken er tom, og Bella og Birks to-årige og seks-årige maver er fulde, lukker de øjnene og døser hen. De brummedrømmer begge to, imens solens stråler varmer dem så dejligt på pelsen.

”Av, av” er der pludselig en, der siger, og det pusler i buskene.
De vågner begge med et sæt. Bella putter sig ind til Birk.
”Hvem er det?” Gaber Birk.
”Det er bare mig”, hvisker stemmen.
Det pusler videre, og nede ved jorden kommer et pindsvin til syne.
Hvem er du?" Siger Birk.
”Aaav”, græder pindsvinet nu”
"Jeg hedder Pelle, jeg er blevet væk fra min mor, og jeg har så ondt i min mave"….

Følg med og se, hvad der videre sker, først skal du dog lige lære Pelle lidt at kende..

Rikke Raahauge
Læs mere

Søskende på eventyr

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 3

I bjørnehulen er Bella for længst vågnet, hun står og hiver Birk i halen, for det er så kedeligt at være den eneste oppe:
”Birk, Biiirk”.
Birk løfter sløvt et øjenlåg og stikker sin lab ud for at give Bella et klem og trække hende ind til sig. Han er træt men han er også så glad for Bella, og han elsker, når han kan få lov til at nusse hende lidt.
Det varer dog ikke længe, før Bella igen keder sig og begynder at hive Birk i pelsen. Birk stikker i et højt brøl, og mor Barbara vågner med et sæt.

Sådan starter morgenen ofte i bjørnefamilien, og nu skal de tre i gang med dagen.
Birk planlægger, at han i dag vil tage på eventyr. For det er det bedste, han ved. Han vil følge Kringelåen. Han vil gå helt, til han når de store æbletræer, tage så mange han kan og lægge sig i skyggen og gumle hele æbler med skrog.

”Birk” brummer mor. ”Kan du tage Bella med ud at lege i dag, for jeg skal ordne lidt herhjemme?”

”Øv, tænker Birk”, for når mor spørger på den måde, er det slet ikke et spørgsmål. Måske må han nu undvære de saftige æbler, for Bella har kun korte ben og kan ikke gå så langt ad gangen. Han overvejer det.

Lidt efter, da de har spist deres morgenmad og leger udenfor, siger Birk:
”Bella; vil du med ud på et eventyr?”
”JAAAH”, siger Bella straks. Hendes øjne lyser op og bliver helt store.
”Hvad er det Birk? Hvor skal vi hen? Sig det nu.
”Det kommer an på, om du kan klare at gå langt, siger Birk.
”Det er faktisk kun for store bjørne som mig”.
”Det kan jeg godt Birk, se hvor hurtigt jeg løber, og jeg kan også snurre rundt og hoppe højt, se selv”.
”Ja ja Bella, men vi går med det samme så”

Birk siger til mor Barbara, at de går sig en lille tur, og så er de afsted.

Kringelåen, der snor sig igennem Fabeløs, er ikke mere end en meter bred, men den er så lang, så lang. Birk er endnu aldrig nået til enden af den, selvom han har været på virkelig mange eventyr og ofte har fulgt den.
”Hvor mon den ender?” tænker han.

Det er hyggeligt at gå med Bella lige i haserne. Hun følger godt med, selvom hun kun er to.

Rikke Raahauge
Læs mere

En dum drøm

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 2

Fabeløs’ træer, holder på alle historier og hemmeligheder. De siger dem aldrig til nogen som helst.

De samler bare alle de historier og hemmeligheder, de hører,  sammen inde i deres stammer, og så løber de op og ned ad årerne på kryds og tværs og bliver blandet sammen med andre historier, som nogle gange er meget gamle, men som alligevel kan minde fuldstændig om historier fra i dag. 

Tænk! En masse de kunne fortælle de gode Krammetræer, hvis de gjorde det.

Men; Det gør de altså ikke.
De kan selvfølgelig også en hel del andre ting, men dem må du vente med at høre til en anden dag.

Sagde jeg før, at alle dyr, som trygt og godt i deres huler, reder og huller?
Det gjorde jeg vist. Men det er ikke helt rigtigt.

Rie Ræv har været vågen længe. Hun har haft en dum drøm. Igen. Men i nat har hun ikke vækket Rose og Roja, for hun gider ikke, at de tænker, at hun er en bangebuks og en småling. Tretrekvart er hun, og så er man ikke lille mere.

Det kunne ellers være SÅ dejligt at kravle ind og putte hos sine søstre. Men hun gør det ikke. Nej! I stedet ruller Rie sig en omgang, kniber øjnene sammen, stikker næsen helt ind i sin bløde buskede hale og spidser ører: Er der noget uhyggeligt udenfor hulen? Hun kan ikke høre noget. Sådan går sekunderne og minutterne og nu er det pludselig som om noget i stedet kilder i næseborene. På den gode måde. Den helt rigtige måde: 

PANDEKAGER! Rie eeelsker duften af fars pandekager. For så er det morgen og endnu bedre: Det er weekend, og det betyder masser af tid til leg, sjov og nye eventyr i Fabeløs sammen med Rose, Roja og far Rasmus selvfølgelig. Ååh så er det alligevel godt at være lillesøster, for så får man tit den sidste pandekage og Rie elsker bare søde sager. 

Rikke Raahauge
Læs mere

Krammetræerne

Af Rikke Raahauge

KAPITEL 1

I
Fabeløs hersker ro og fred. Det er tidlig morgen. Krammetræerne sover. Det gør alle dyrebørn og deres voksne også

Alle ligger de trygt i deres huler, reder og huller og putter det sidste.

Snart rammer solens stråler nemlig Fabeløs. De går igennem trækronerne som lange guldpile, der lander i den bløde skovbund, og når det sker, vågner alle dyr til en ny vidunderlig dag. ⁠

Krammetræerne, sagde jeg før. Kender du dem?

Det gør du garanteret, men jeg fortæller lige om dem alligevel, for de vil så gerne fortælles om.

Krammetræerne er de store flotte og ældgamle stammer, du finder allerdybest inde i Fabeløs, som altid står klar med et kram og et knus, hvis man er ked af det, eller hvis de voksne er drønuretfærdige.

Så står de dér. Bundsolide og slår deres arme omkring dig. Det eneste du skal gøre, er at finde et godt træ, sætte dig op ad stammen og lukke øjnene, så kan du mærke, hvordan de gode krammearme holder dig helt tæt og roligt.

Nå ja det ved du selvfølgelig godt, men ved du så også, at Krammetræerne har ører?

Ja, ører! Hvis du kigger godt efter kan du måske se dem. De ligner slet ikke sådan nogle menneskeører med kringelkrog og øreflip, som du har, men de er der, og der er ikke to, men mange af dem, på hvert eneste træ. De sidder der rundtomkring og ser ud på deres helt egen måde. Bare se efter næste gang, du besøger Fabeløs.

Ørerne bruger de til at lytte til historier og fortællinger med.

De kan lide at lytte til alle slags historier, men de er allergladest for historier fra børn, og gerne fra det rigtige liv, altså noget, der er sket i virkeligheden; sjove ting, svære ting og så hemmeligheder. Nøøj hvor de elsker hemmeligheder.

Rikke Raahauge
Læs mere